De drenge jeg bor med kører normalt snowboard, så vi blev enige om at vi ville tage en dag, hvor jeg skulle køre på snowboard og de på ski.
I går blev dagen, hvor ville gøre det. Jeg havde glædet mig rigtig meget, men havde bestemt ikke regnet med at det var så svært. Det meste af vores første tur, som foregik på et område markeret med flag med påskriften "Learning Area", skete for mit vedkommende på røven og maven. Den næste tur i samme område, gik heldigvis bedre. Og næste tur igen gik ligeledes bedre, selvom vi havde opgraderet til området "Family Area", med en anelse stejlere bakker.
Efter en pause og en cola kørte vi ud på den skæbnesvangre tur. En kort tur, som dog endte med at blive ret lang. Halvejs nede af bakken fangede min bagkant sneen, og jeg røg med ryggen ned mod bunden af bakken. Jeg tog fra med min venstre hånd og kunne med det samme mærke at den var gal. Jeg var ikke i tvivl; den var brækket.
Boardet tog jeg af og under den raske arm og gik ned til de andre, som ventede ved bunden af pisten. En af dem fik fat i liftpersonalet, som kontaktede Snow Patrol - den canadiske version af samuriter. Få minuter efter kom en meget venlig, ung mand og hentede mig på en snescooter. Han og hans kolleger fik under rolige og hyggelige forhold transporteret mig til hospitalet eller sundhedsklinikken, som den korrekte oversættelse må være.
Efter et par røntgenbilleder og undersøgelse af venlige sygeplejersker og læger, fik jeg det at vide. Et mindre brud og gips i 6 uger. Jeg skal holde hånden over albuen i de første to døgn, men efter det kan jeg komme på ski igen.
Jeg har det godt, og har ikke haft ondt siden i går.
Håber også I har det godt derhjemme, eller hvor I nu er.