Fresh Tracks er et tilbud til de morgenfriske ski- og sneglade. For 18$ (ca. 100 kr) - eller 10$, hvis man som jeg har roomie, der havde købt stort ind i starten af sæsonnen, da der var halv pris på billetterne - får man adgang til en morgenbuffet over trægrænsen og halvandentimes skiløb på enten nypræparerede pister eller uberørt offpiste før bjerget åbner rigtigt. De lukker maksimum 650 personer op til Fresh Tracks om dagen.
Efter morgenhygge i lejligheden stod vi klar i køen kl. 6.45 (en halv time før liften åbner til Round House's morgenbuffet). Morgenbuffetten var lidt skuffende, men der var da æg, bacon og pølser, så helt ked af det var jeg da ikke. Lige som man har fået tømt anden tallerkenfuld, lyder en klokke: der må køres!
Hurtigt på med jakken og ud på skiene. Jeg fulgte efter mine roomies, som førte mig
ned mellem træerne og de 10 cm nysne, natten havde taget med sig. Det var fantastisk. Op med liften igen og ned mellem nye træer. Hver gang kunne man uden problemer finde nyt uberørt sne.

Efter over 6 timers intest skiløb gik turen tilbage til lejligheden med ømme ben. En kort men dejlig skype-samtale med Maiken, før jeg fik mig et langt, varmt bad. Trætheden ramte mig, som efter en lang skole- eller arbejdsdag. Nyvasket lagde jeg mig ind i sengen og begyndte for første gang på min tur at læse i Hærværk. Nu man lå i sengen kunne man vel ligeså godt tage sig en powernap med De Sorte Spejderes kugleskøre snak i ørerne.
Nu sidder jeg så foran computeren efter en dejlig spagetti m. kødsovs (nu med parmesan - wow) og en dejlig kop varm kaffe/kakao-drik.
Det har været en god mandag - nu er jeg vidst for alvor faldet til.
På onsdag lander 3 af mine fantastiske venner i Vancouver International Airport. De kommer herop på torsdag efter en nat på et lufthavnshotel og skal lege med mig i et par uger, før de skal hente en stor Cadillac, som de skal køre rundt i staterne i. Jeg kan ikke vente til de kommer.
Jeg håber også i har haft en god mandag derhjemme. Jeg glæder mig til, jeg kommer hjem og kan nyde den første forårsmandag i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar