Nu har jeg været i Vancouver i lidt over et døgn. Da jeg skrev sidst, var Anne (hendes hvis lejlighed jeg låner) lige taget her fra for at nå et fly til Frankfurt, siden har jeg oplevet en masse. Jeg var MEGET sulten efter jeg havde skrevet mit indlæg i går, så jeg googlede "best burger in Vancouver". Der var mange svar og mange gengangere, en af dem var Vera's Burger Shack, så den blev det. Et lille sted med ishockeytrøjer på væggene og 3 fladskærme, der viste 3 forskellige sportskanaler. Jeg fik en dejlig greasy burger og gik bagefter rundt i de trafikerede gader med sol og fuglesang foroven.
Om aftenen var
jeg helt smadret, så efter jeg havde lavet mad, lagde jeg mig under dynen i sofaen og så en dum amerikansk film med John Candy. Lige som jeg var ved at falde i søvn, lød et smeld i lejligheden. Jeg fik et chok og kunne ikke forstå, hvad det var. Så kom der 2-3 mere og det gik op for mig, at det kom fra vinduerne. Udenfor stod en kvinde og kastede canadiske cent på mine (eller rettere Annes) vinduer. Det var Annes mor, Lorraine, som ville invitere mig på brunch ved 11-tiden i dag (søndag). Det var fandme underligt, men jeg takkede da ja :) .
Jeg vågnede ved 9-tiden efter ca. 11-timers tiltrængt søvn. Udenfor stod regnen ned i stænger (se næste billede). Maiken var på skype, det var rart at snakke med hende og hilse på hendes familie, der kom forbi. 11.15 stod Lorraine igen og kaster cent på mine vinduer, så jeg tog min jakke (desværre glemte jeg kameraet) og gik ned ad brandtrappen til hende. Vi kørte i en stor Subaru ud til et forstadslignende kvarter. Vi gik ind på Bon's Off Broadway (tjek det på google-streetview) og fik en overdådig omgang morgenmad med æg, toast, bacon, pølser, kartofler, kaffe og jucie i overflådige mængder og måtte slippe med 9,90$ (ca. 50 kr).
Vi gik tilbage til bilen og kørte til et kvarter fyldt med ski- og snowboardbutikker. Her købte jeg mig et par skistøvler (til de skiinteresserede: Salomon SPK Kreation) og dermed kun et par handsker og lejlighed fra at være klar til at tage til Whistler.
Tilbage til bilen igen. Lorraine var ved at være træt efter at have haft en dårlig nat med to små børnebørn, der havde mareridt. Men hun syntes nu alligevel at det var bedst, at jeg lige så Stanley Park inden hun ville køre mig hjem. En kæmpe park, der er større end Central Park i New York med søer, skov og restauranter. Der er en sti rundt om parken, som Anne anbefalede mig, at køre rundt på på et af hendes longboards (langt skateboard), så det må jeg gøre, hvis vejret bliver bedre en dag.
Nu sidder jeg tilbage i lejligheden. Klokken er kun 15.45. Jeg ville ønske den var mere, for jeg er ved at være træt. Jeg må holde mig oppe og vil prøve at finde et sted, at spise ude i byen i aften.
Kyz og kram herfra.
PS: Jeg har fået en canadisk telefon (der er ingen forbindelse på min danske telefon). Skriv endelig en sms til mig, hvis du/I har lyst, bare den ikke er længere end 140 tegn, for så får jeg af en eller anden grund ikke det sidste med. Nummeret er +1 604 966 6687.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar