Alene hjemme

Så blev det torsdag. Og for præcis 2 uger siden kom mine 3 fantastiske venner ind med bussen et par hundrede meter fra mit hjem. Med dem kom en lækker pakke fra mine forældre med lakridser, mors hjemmelavet rugbrød og dronninge mandler - lækkert.

Det var helt vildt dejligt at se de 3 unge skæggede herrere træde ud af en stor bus. Vi tog med det samme på visit på turist kontoret, hvor der blev ringet til forskellige hoteller. De skulle jo finde et sted at bo. Albert førte den ene telefonsamtale efter den anden, og efter en række diskussioner med de 2 andre drenge, fandt de frem til et hotel, som ligger et stenkast fra min lejlighed. Det kunne jo ikke være bedre.

Dagene er gået hurtigt med ski, fest, hot-tub, Fresh Tracks og hygge. Drengene har (med hjælp fra Stine, Alberts kæreste) fået lavet en rigtig flot blog, men en række billeder og en lille film fra bjerget.

Pludselig blev det tirsdag og vi skulle med bussen til Vancouver, hvor vi var et par dage til drengene tog videre til Seattle for at hente deres store bil, som skal agere deres eneste faste hjem indtil 1. juni. Vi havde nogle fine dage i Vancouver, hvor vi fik gået ganske meget. Vi brugte det meste af onsdagen i den ældste bydel, Gastown, som er mere europæiske mht. butikker og caféer end resten af Vancouver.

Vi havde telefonisk kontakt til Anne, hvis lejlighed jeg lånte, da jeg var i Vancouver i starten af min tur. Men vi fik desværre ikke mødt hende denne gang.

Efter en fin gåtur i Stanley Park i morges sagde jeg farvel til drengene. En lidt hård afsked efterfulgt af en ensom gåtur rundt i Vancouver inden bussen gik tilbage til Whistler. Heldigvis følte jeg mig hjemme, da buschaufføren sagde: "Next stop: Whistler Village". Og jeg har det da også helt godt nu, selvom jeg nu er alene hjemme igen.

Min bror er hjemme og besøge mine forældre efter at have været en tur i Berlin, så det ville jo have været dejligt at have været helt hjemme.

Håber i alle har det godt. Det har jeg i hvert fald.